Åbent hold 2026

  • Post category:Events
𝐆𝐑𝐀𝐓𝐈𝐒 𝐓𝐑Æ𝐍𝐈𝐍𝐆 – 𝐀̊𝐁𝐄𝐍𝐓 𝐇𝐎𝐋𝐃 🤩
Tirsdag d. 6/1 2026 er der hele 3 GRATIS hold at afprøve 💧🌊💦
 
Er du nysgerrig på vandtræning så kom med, prøv et eller flere af husets hold.
Det eneste det kræver er, at du forud har tilmeldt dig!

Aqua Cross

Til AQUA CROSS vil du få en alsidig træning med varierende øvelser på både lavt og dybt vand. Du vil blive udfordret på din kondition og udholdende muskelstyrke.

På holdet har du god mulighed for at presse dig selv fysisk og du kan skubbe til dit personlige niveau. AQUA CROSS består af hårde og effektive puls- og styrke øvelser. Men fordi det delvist foregår i vand, vil der ikke være tale om tunge løft. Der er fokus på, at du i højere grad udfordres til at arbejde nær din maxpuls for at øge din kondition, muskelstyrke og udholdenhed igennem varieret og intervalpræget træning.

Træningen foregår på både lavt og dybt vand, på floatfitmåtter, samt på vandkanten. Der bruges forskellige redskaber til at øge sværhedsgraden På måtterne er AQUA CROSS inspireret af crossfit og cirkeltræning og du vil møde øvelser som squat, planke og burpees, men med den ekstra udfordring som balancen giver.

Holdet foregår i sportsbassinet hvor vandet er ca. 28 grader, og det er en fordel at du er tryg ved at få hovedet under vand, men ikke et krav.

Aqua Fitness

Holdet er for dig, der gerne vil træne hele kroppen og få pulsen op uden at belaste specielt knæ og ryg.

Vi arbejder med alle de store muskelgrupper og arbejder både med redskaber og intervaltræning, så der er mulighed for både at få styrket musklerne og få pulsen op.

Vi slutter af med udstrækning efter træningen.

Holdet findes i dagtimerne i vandland hvor landet er ca. 32 grader og onsdag aften foregår det i sportsbassinet hvor vandet er ca. 28 grader.

Aqua Pulse

Til AQUA PULSE kommer du bogstaveligt talt på dybt vand. Iført et aquafitness-bælte arbejder vi med puls og udholdenhed i den dybe ende af sportsbassinet.

Vandet skåner dine led, samtidigt med at det giver dig modstand og gør øvelserne mere effektive. Bevægelserne er tætte ved kroppen og derved er risikoen for skader minimeret.

Øvelserne er typisk gang og løb i vand med skiftende tempo og intensitet. Der vil også indgå træningsøvelser inspireret af Aqua Fitness.

AQUA PULSE er for dig, der gerne vil have pulsen op, træning af udholdenhed og balance uden at belaste dine led

Holdet foregår i den dybe del af sportsbassinet hvor vanddybden er 3,8 m og hvor vandet er ca. 28 grader.