Nyhed to ekstra temagus

  • Post category:Wellness

😍⚠EKSTRA TEMAGUS ⚠😍

I er ellevilde med vores gus events og har taget særdeles godt imod vores temagus, så vi har endnu engang kigget kalenderen igennem og sammen med to gusmestre fundet to datoer, denne gang med temaerne: “En tur i Byen” og “Sommerstrejf”

Skynd dig at booke din plads inden det er for sent!!

Du finder tilmeldingen til de ekstra temagus her:

Vil du opleve vores gusmestre udfolde sig kreativt og har du lyst til at prøve en “En tur i Byen” og “Sommerstrejf” i Ikast Svømmecenter?

Temagus; er et arrangement med tilmelding ligesom til Saunagus Marathon. Temagus har en varighed af ca. 75 min. Disse indeholder tre omgange gus af 15 minutters varighed med 10 minutters pause i mellem hver. Ved disse temagus vil der være et forudbestemt tema f.eks ”skovturen”, det er op til den enkelte gusmesters fantasi og kreative evner at vælge tema og skabe en sammenhængende gusoplevelse herunder valg af musik, fortællinger, dufte og andre sanseoplevelser.

Der er kun 1 gusmester på hver af disse temagus. Der er plads til 35 gæster. Der vil være snacks og drikkevare fra cafeen med i prisen.

Til arrangementet er der kun adgang for personer over 16 år.

 Godt at vide:

Arrangementet starter i saunahytten på starttidspunktet, kom derfor gerne 15 min. før og klæd om så du er klar til tiden. Det er fornuftigt at medbringe sin egen drikkedunk så man kan drikke undervejs i saunaen, snacks og drikkevarer er kun tilgængeligt i wellness området.

Kom og få en aromaterapeutisk oplevelse for alle sanser i vores fritliggende saunahytte og wellnessområde.

Mærk varmen brede sig i hele kroppen og nyd de skønne saunadufte i forbindelse med de daglige saunagus.

Nyd også vores lækre dampbad, efterfulgt af det kolde gys i vores koldtvandskar.

Wellnessområdet er der kun adgang personer fra og med 16 år og det er et stilleområde.

Hvis du ønsker at vide mere om vores wellness faciliteter og saunagus generelt kan du læse mere her: