Kom og få en aromaterapeutisk oplevelse for alle sanser i vores fritliggende saunahytte og wellnessområde.
Mærk varmen brede sig i hele kroppen og nyd de skønne saunadufte i forbindelse med de daglige saunagus.
Wellnessområdet er der kun adgang personer fra og med 16 år og det er et stilleområde.
Du kan finde vores events HER eller læse videre nedefor.
Saunagus Marathon:
Saunagus marathon arrangementer varierer fra 3-5 timer, her vil 2-3 gusmestre forkæle vores kunder i løbet af eventet. Det bliver afholdt på forskellige tidspunkter og datoerne vil kunne ses under svommecenter.dk/events
Marathon er i princippet et langt saunagus på ca. 7-10 min. pr. runde med ca. 5 min. pause imellem. Temaerne er forskellige fra gang til gang og ligeledes varierer det om der er mad med i prisen, der vil dog altid være inkluderet drikkevarer samt snacks i det søde og salte.
Gusmestrene har frihed til at udfolde sig kreativt i vifteteknikker, musik og dufte mv.
Når der er bliver afholdt saunagus maraton i vores bjælkehytte, er der kun adgang for de tilmeldte til saunagus maraton. Her kan vi anbefale saunaerne i vores omklædningsrum.
Prisen afhænger af indhold og varighed.
Godt at vide:
Arrangementet starter i saunahytten på starttidspunktet, kom derfor gerne 15 min. før og klæd om så du er klar til tiden. Det er fornuftigt at medbringe sin egen drikkedunk så man kan drikke undervejs i saunaen, snacks og drikkevarer er kun tilgængeligt i wellness området.
Temagus
Temagus er et arrangement med tilmelding ligesom til Saunagus Marathon. Temagus har en varighed af ca. 75 min. Disse indeholder tre omgange gus af 15 minutters varighed med 10 minutters pause i mellem hver. Ved disse temagus vil der være et forudbestemt tema f.eks ”skovturen”, det er op til den enkelte gusmesters fantasi og kreative evner at vælge tema og skabe en sammenhængende gusoplevelse herunder valg af musik, fortællinger, dufte og andre sanseoplevelser.
Der er kun 1 gusmester på hver af disse temagus. Der er plads til 35 gæster. Der vil være snacks og drikkevare fra cafeen med i prisen.
Til arrangementet er der kun adgang for personer over 16 år.
Godt at vide:
Arrangementet starter i saunahytten på starttidspunktet, kom derfor gerne 15 min. før og klæd om så du er klar til tiden. Det er fornuftigt at medbringe sin egen drikkedunk så man kan drikke undervejs i saunaen, snacks og drikkevarer er kun tilgængeligt i wellness området.
